Inddragelse af egen hund i vores forskellige indsatser
Hund på Egemosegård er en mulighed, hvor unge mennesker indskrevet i Autisme & Hestes indsatser, kan medbringe egen hund, som en del af deres daglige forløb. Indsatsen anvender hunden som et pædagogisk og udviklingsmæssigt redskab med fokus på struktur, ansvar, relation, trivsel og mestring.
Tilbuddet kan indgå som et supplerende element i individuelle forløb for unge med autisme, ADHD og/eller psykisk sårbarhed, hvor samspillet med hunden understøtter den unges udvikling og deltagelse.
Den unge kan have sin egen hund med i sit forløb og tilbydes støtte og træning inden for blandt andet:
Der tilbydes desuden rådgivning og støtte i forbindelse med:
Indsatsen tilrettelægges altid med fokus på både den unges og hundens trivsel samt et realistisk og bæredygtigt ansvarsniveau.
Erfaring viser, at samværet med en hund kan have en positiv betydning for sårbare borgere, herunder i forhold til:
Det er en forudsætning, at den unge ikke står alene med ansvaret for hunden. Personalet yder støtte og vejledning, og der foretages løbende vurderinger af, om rammen er hensigtsmæssig for både den unge og hunden.
Vi tilbyder individuelt tilrettelagt rådgivning og hundetræning med fokus på:
Træningen kan suppleres med relevante hundeaktiviteter afhængigt af den unges funktionsniveau og interesser.
I sommerhalvåret afholdes hundeklub 2 gange månedligt. Deltagelse forudsætter, at den unge er tilknyttet Autisme & Hestes indsatser eller Klub Camille. Hundeklubben har fokus på fælles træning, sociale relationer og fællesskab i trygge rammer.
