Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hvem er vi?

Vibeke Andersen

Vibeke er ejer og leder af Egemosegårds pædagogiske tilbud.

Vibeke er oprindeligt uddannet som agronom fra Landbohøjskolen. Efterfølgende har hun taget en MSc in Coaching & Development fra Portsmouth University, hvor hun specialiserede sig i at bruge heste i menneskelig udvikling.

Vibeke har de sidste 10 år arbejdet med børn og unge med autisme i et samarbejde med Kirsten Callesen og Psykologisk Ressource Center, og hun har gennemført VITA-uddannelsen på Psykologisk Ressource Center for at understøtte sit arbejde med børn med autisme. Som supplement har Vibeke uddannet sig som mindfulnessinstruktør og Horse in Harmony-træner. Desuden er hun under uddannelse til Relationel, biologisk traumeterapeut.

Louise Conradsen

Louise varetager de administrative opgaver på gården og fungerer desuden som Vibekes højre hånd.
Louise har siden 2001 arbejdet på kontor og har en bred erfaring indenfor administration, koordinationsopgaver og procesoptimering.
Louise har selv hest og derhjemme har Louise 3 maine coon katte.

Laura Inez Björkman

Laura arbejder i vores dagtilbud og i Klub Camille. Hun har en Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Laura har arbejdet som lærervikar og pædagogmedhjælper og undervist både børn og voksne på rideskole.

Laura er vokset op på sine forældres gård i Vestjylland. Gården fungerede som behandlingshjem for psykisk syge og sårbare personer, hvor rideterapi og samvær med heste spillede en stor rolle i behandlingen.
Laura har altid haft egen hest og nu har hun også en lille hund, Chewie, som altid er med hende på arbejde på Egemosegård. Sommeren 2019 har Laura afsluttet VITA-uddannelsen - en autismeuddannelse fra Psykologisk Ressource Center.

Anni Fiebig-Haagesen

Anni er uddannet pædagog og arbejder i en deltidstilling i Klub Camille. Hun kommer fra Tyskland og har boet i Danmark i 28 år.
Anni har stor erfaring indenfor specialområdet. Hun har i mange år arbejdet med børn og unge med særlige behov.
Desuden er Anni billedekunstner og har undervist børn og unge i billedekunst.
Anni har selv haft hest og hunde.

Christiane Schlage Danielsen

Christiane har ansvaret for den pædagogiske ledelse af vores aflastningstilbud Klub Camille.

Christiane er uddannet pædagog og har arbejdet indenfor special området i lidt over 24 år. Hun har 14 års erfaring fra specialskolen Kasparskolen. Derudover har hun arbejdet på bosted for voksne med autisme i 10 år. Christiane har flere specialistkurser i autisme og ADHD.

Christiane startede på Egemosegård i April 2018. Christiane bor med sin familie, 2 sønner og mand i Lynge og deres schæferhund Aslan.

Emilie Rose Kromann Johansen

Emilie er uddannet som pædagog og har været fast tilknyttet Egemosegård de sidste 6 år. Emilie arbejder i Klub Camille og vores dagtilbud.

Emilie er desuden uddannet Horse in Harmony traimer, Rytter yoga instruktør og kropsterapeut.

Juni 2019 afslutter hun VITA-uddannelsen, som er en autisme uddannelse fra Psykologisk Ressource Center.
Emilie har en islandsk fårehund, der hedder Fála.

Zahra Debel Jedig

Zahra er 30 år og er udannet pædagog med efteruddannelse i neuropædagogik. Hun arbejder i Klub Camille og vores dagtilbud.

Zahra har arbejdet indenfor autismeområdet siden endt uddannelse i 2014. Seneste har Zahra arbejdet 3 år på Kasperskolen.

Zahra har reddet siden hun var 8 år gammel og har siden tidlige teenage år reddet islandske heste.
Hun har en lille hund som hedder Bobbie. Bobbie er 9 år gammel og er altid med på arbejde på gården.

Camilla Gravers Johansen

Camilla er uddannet sygeplejerske og har erfaring som social og sundhedsassistent i psykiatrien og på medicinske afdelinger. Hun har desuden arbejdet som kommunal kontaktperson på autisme og ADHD-området. Camilla varetager individuelle rådgivnings- og behandlingsforløb.

Heste

Hestene på Egemosegård er alle islandske heste. Vi lægger vægt på, at vores heste er harmoniske og veluddannede til arbejdet med psykisk sårbare børn og unge.

Det gør vi blandt andet ved at sætte hestenes trivsel i højsædet, både hvad angår fodring og foldplads. Hestene går på store folde og lever så tæt som muligt på deres naturlige betingelser.

En anden væsentlig faktor er uddannelse. Hestene bliver trænet af en professionel hestetræner, der sikrer, at hestene i både fysisk og mental balance.

Gården

Egemosegård ligger fredeligt og naturskønt mellem Lynge og Ganløse i Nordsjælland, lige ned til Bastrup sø. Vi er omgivet af skove med ideelle ridemuligheder, og vi har ridehus til de dage, hvor vejret ikke er til udendørs aktiviteter.

Vi har også hestepension, hvor private har deres heste opstaldet på gården. Pensionærenes heste går på separate folde og passes af ejerne selv.

Ud over heste har vi køer, får, grise, hunde, katte, kaniner og høns :-)

Læs mere